Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at see paa Landets Døttre.

Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende.

Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter; og han havde Pigen kjær og talede kjærligen med Pigen.

Og Sichem talede til sin Fader Hemor og sagde: Tag mig denne unge Pige til Hustru

Og Jakob havde hørt, at han havde skjændet Dina, hans Datter; og hans Sønner vare med hans Fæ paa Marken, og Jakob taug, indtil de kom.

Og Hemor, Sichems Fader, gik ud til Jakob, at tale med ham.

Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.

Da talede Hemor med dem og sagde: Sichems, min Søns, Hjerte haver Lyst til eders Datter; Kjære, giver ham hende til Hustru,

og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.

Og I skulle boe hos os, og Landet skal være (aabent) for eders Aasyn; boer og handler derudi, og erhverver eder Eiendom derudi.

Og Sichem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lader mig finde Naade for eders Øine, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.

Begjærer saare meget af mig til Morgengave og Skjenk, og jeg vil give, eftersom I sige mig; og giver mig Pigen til Hustru.

Da svarede Jakobs Sønner Sichem og hans Fader Hemor svigagtigen, og talede (med dem), fordi han havde skjændet Dina, deres Søster.

Og de sagde til dem: Vi kunne ikke gjøre denne Gjerning at give vor Søster en Mand, som haver Forhud; thi det er os en Haanhed.

Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn.

Og vi ville give eder vore Døttre og tage os eders Døttre, og boe hos eder, og vi ville være eet Folk.

Men dersom I ikke ville høre os, at omskjæres, da ville vi tage vor Datter og drage bort.

Og deres Tale behagede Hemor og Sichem, Hemors Søn.

Og den unge Karl tøvede ikke at gjøre denne Gjerning, thi han havde Lyst til Jakobs Datter; og han var æret fremfor alt sin Faders Huus.

Saa kom Hemor og Sichem, hans Søn, til deres Stadsport, og talede til deres Bymænd og sagde:

Disse Mænd ere fredsommelige hos os, og ville boe i Landet og handle derudi; og see, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døttre til Hustruer og give dem vore Døttre.

Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie, at boe hos os, at være eet Folk (med os), om vi ville omskjære alt Mandkjøn iblandt os, ligesom de ere omskaarne.

Deres Fæ og deres Gods og alle deres Bæster blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de boe hos os.

Og de adløde Hemor og hans Søn, Sichem, alle de, som gik ud af hans Stadsport; og alt Mandkjøn lod sig omskjære, Alle, som gik ud af hans Stadsport.

Og det skede paa den tredie Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, og kom i Staden tryggeligen; og de sloge alt Mandkjøn ihjel.

Og de sloge Hemor og hans Søn Sichem ihjel med skarpe Sværd, og toge Dina af Sichems Huus og gik bort.

Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster.

Deres Qvæg og deres Oxen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.

Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Qvinder fangede de og røvede; ja og alt det, som var i Huset.

Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Cananiten og Pheresiten; og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaae mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og Mit Huus.

Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?