Verse 1
Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og holdt sig til en Mand, en Odollamiter, og hans Navn var Hira.
Verse 2
Og der saae Juda en cananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.
Verse 3
Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.
Verse 4
Og hun undfik atter og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Onan.
Verse 5
Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela; og han var i Chesib, der hun fødte ham.
Verse 6
Og Juda tog sin førstefødte (Søn) Er en Hustru, og hendes Navn var Thamar.
Verse 7
Men Er, Judas Førstefødte, var ond for Herrens Øine, og Herren slog ham ihjel.
Verse 8
Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd.
Verse 9
Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
Verse 10
Og det var ondt for Herrens Øine, som han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel.
Verse 11
Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.
Verse 12
Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efterat Juda var trøstet, gik han op til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Odollamiter, til Thimna.
Verse 13
Da blev det Thamar tilkjendegivet og sagt: See, din Svigerfader gaaer op til Thimna, at klippe sin Hjord.
Verse 14
Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru.
Verse 15
Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
Verse 16
Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
Verse 17
Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det.
Verse 18
Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
Verse 19
Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
Verse 20
Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke.
Verse 21
Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været.
Verse 22
Og han kom igjen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: Paa dette (Sted) har ingen Skjøge været.
Verse 23
Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.
Verse 24
Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
Verse 25
Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører.
Verse 26
Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.
Verse 27
Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.
Verse 28
Og det skede, der hun fødte, stak (den ene) en Haand frem; da tog Jordemoderen den og bandt en rød (Traad) om hans Haand, sigende: Denne kommer først ud.
Verse 29
Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez.
Verse 30
Og siden kom hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand; og man kaldte hans Navn Serah