Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.

Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder, Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Cain dyrkede Jorden.

Og det hændte sig, der en (rum) Tid var forløben, at Cain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.

Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saae til Abel og til hans Offer.

Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede.

Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?

Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.

Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.

Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?

Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.

Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.

See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.

Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.

Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.

Og Cain kjendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanoch; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn Hanoch.

Og Hanoch blev født Irad, og Irad avlede Mahujael, og Mahujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamech.

Men Lamech tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla

Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem, som boede i Pauluner og (handlede med) Fæ.

Og hans Broders Navn var Jubal; han var Fader til alle dem, som legede paa Harpe og Orgel.

Og Zilla, hun fødte ogsaa Thubalcain, som kunstigen gjorde allehaande skarpt Kobber- og Jerntøi, og Thubalcains Søster, Naama.

Og Lamech sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla, hører min Røst, Lamechs Hustruer, mærker min Tale, at jeg haver slaget en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Bule.

Men syvfold skal Cain hevnes, og Lamech halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.

Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.

Og Seth blev og selv født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde i Herrens Navn.