Og han befoel den, som forestod hans Huus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, eftersom de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose.

Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den Yngstes Pose, og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josephs Ord, som han havde sagt.

Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene udladte, og deres Asener.

Der de vare farne af Staden og ikke komne langt, sagde Joseph til den, som forestod hans Huus: Staa op, forfølg de Mænd, og naar du naaer dem, da skal du sige til dem: Hvorfor have I betalt Ondt for Godt?

Er det ikke den, som min Herre drikker af? og han, han kan vist forfare derved? I have ilde gjort, det I have gjort.

Og han naaede dem og talede disse Ord til dem

Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

Hvilken den findes hos af dine Tjenere, skal døe; dertil ville vi ogsaa være min Herre til Tjenere.

Og han sagde: Ja nu, det skal saa være, efter eders Ord; hos hvilken den findes, han skal være min Tjener, og I skulle være frie.

Saa hastede de, og hver lagde sin Pose ned paa Jorden, og hver oplod sin Pose.

Og han randsagede; han begyndte paa den Ældste og endte med den Yngste, og Skaalen fandtes udi Benjamins Pose.

Da sønderreve de deres Klæder, og hver lagde paa sit Asen, og de fore til Staden igjen.

Og Juda og hans Brødre kom til Josephs Huus, og han var endnu selv der; og de faldt til Jorden for hans Ansigt.

Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?

Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale? og hvormed ville vi retfærdiggjøre os? Gud haver fundet dine Tjeneres Misgjerning; see, vi ere min Herres Tjenere, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.

Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.

Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.

Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder?

Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær.

Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.

Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han.

Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.

Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.

Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.

Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os.

Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To.

Og den Ene gik ud fra mig, og jeg sagde: Visseligen er han aldeles reven (ihjel); og jeg haver ikke seet ham hidindtil.

Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.

Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl,

da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven.

Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.

Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.

Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.