Og Joseph kom, og forkyndte Pharao det, og sagde: Min Fader og mine Brødre, og deres Faar og deres Øxne, og alt det, de have, ere komne af Canaans Land; og see, de ere i Gosen Land.

Og af sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Pharao.

Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.

Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land.

Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.

Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver.

Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.

Og Pharao sagde til Jakob: Hvor gammel er du?

Og Jakob sagde til Pharao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været, og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage, i deres Udlændigheds Dage

Og Jakob velsignede Pharao og gik ud fra Pharao.

Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.

Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund.

Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.

Og Joseph samlede alle Pengene, som fandtes i Ægypti Land og i Canaans Land, for det Korn, som de kjøbte; og Joseph lod Pengene komme i Pharaos Huus.

Og der Pengene vare udgivne af Ægypti Land og af Canaans Land, da kom alle Ægypter til Joseph og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi døe for dig? thi Pengene ere borte.

Og Joseph sagde: Flyer hid eders Fæ, saa vil jeg give eder (Brød) for eders Fæ, dersom Pengene ere borte.

Saa førte de deres Fæ til Joseph, og Joseph gav dem Brød for Hestene og for Qvæget, som de eiede, og for Øxnene, som de eiede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Fæ i det samme Aar.

Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.

Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde.

Og Joseph kjøbte al Ægypti Jord til Pharao; thi de Ægypter solgte hver sin Ager, fordi den Hunger var svar over dem; og Landet blev Pharaos.

Og han lod Folket flytte til Stæderne, fra (den ene) Grændses Ende udi Ægypten og indtil (den anden) Ende derpaa.

Alene Præsternes Jord kjøbte han ikke; thi Præsterne havde (deres) beskikkede Deel af Pharao, og de aade deres beskikkede Deel, som Pharao havde givet dem; derfor solgte de ikke deres Jord.

Da sagde Joseph til Folket: See, jeg haver idag kjøbt eder og eders Jord til Pharao; see, der have I Sæd, og I skulle saae Jorden.

Og det skal være til adskillig Grøde, (hvoraf) I skulle give Pharao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til eders Spise, og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaae Børn, at æde.

Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.

Saa gjorde Joseph det til en Skik indtil denne Dag over Ægypti Jord, at Pharao skulde have den femte Part; aleneste Præsternes Jord for dem særdeles blev ikke Pharaos.

Og Israel boede i Ægypti Land, i Gosen Land; og de holdt sig i det, og vare frugtbare, og bleve saare mangfoldige.

Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar.

Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.

Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt.

Men han sagde: Sværg mig, og han svoer ham; og Israel bøiede sig over Knappen i Sengen.