Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.

Og Joseph befoel sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel.

Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.

Og der Grædedagene over ham vare forbigangne, da talede Joseph til Pharaos Huusfolk og sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for eders Øine, da taler, Kjære, for Pharaos Øren og siger:

Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen.

Og Pharao sagde: Far op og begrav din Fader, saasom han tog Ed af dig (derpaa).

Og Joseph opfoer for at begrave sin Fader, og alle Pharaos Tjenere opfore med ham, de Ældste af hans Huus, og alle de Ældste af Ægypti Land,

og Josephs ganske Huus, og hans Brødre, og hans Faders Huus; aleneste deres smaae Børn og deres Faar og deres Øxne lode de blive i Gosen Land.

Og baade Vogne og Ryttere opdroge med ham; og der var en meget stor Hær.

Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hiin Side Jordanen, da holdt de der en stor og saare svar Hylen, og han lod holde Sorg for sin Fader syv Dage.

Og Cananiten, som boede i Landet, saae den Sorg ved den Lade Atad, og, de sagde: Denne er en svar Sorg for Ægypterne; derfor kaldte man det (Steds) Navn: Ægypternes Sorg; det er paa hiin Side Jordanen.

Og hans Sønner gjorde ham saaledes, som han befoel dem.

Og hans Sønner førte ham til Canaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Macpela, den Ager, som Abraham hadde kjøbt til Begravelses Eiendom af Ephron, den Hethiter, tvært over for Mamre.

Og Joseph kom igjen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare opfarne med ham til at begrave hans Fader, efterat han havde begravet sin Fader.

Der Josephs Brødre saae, at deres Fader var død, da sagde de: Maaskee Joseph hader os, saa vil han visseligen betale os igjen alt det Onde, som vi have gjort imod ham.

Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:

Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.

Og hans Brødre gik ogsaa (selv hen), og faldt ned for hans Ansigt, og sagde: See, vi ere dine Tjenere.

Og Joseph sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds Sted?

Og I tænkte Ondt imod mig; Gud tænkte, (at vende) det til Gode, for at gjøre (det, som sees) paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.

Saa frygter nu ikke, jeg, jeg vil opholde eder og eders smaae Børn; saa trøstede han dem og talede kjærligen med dem.

Saa boede Joseph i Ægypten, han og hans Faders Huus; og Joseph levede hundrede og ti Aar.

Og Joseph saae Ephraims Sønner i tredie Led; desligeste Machirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josephs Knæ.

Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.

Og Joseph tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle føre mine Been op herfra.

Saa døde Joseph, (der han var) hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten