Og Gud velsignede Noe og hans Sønner, og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Jorden.

Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle (vilde) Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.

Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise; ligesom grønne Urter haver jeg givet eder alt (dette).

Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde

Og visseligen, jeg vil udkræve eders Livs Blod, af alle Dyrs Vold vil jeg udkræve det; og af Menneskens Haand, af Hvers Haand, endog hans Broders, vil jeg udkræve Menneskens Sjæl.

Hvo, som udøser Menneskets Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.

Og vorder frugtbare og mangfoldige; vrimler paa Jorden, og vorder mangfoldige derpaa.

Og Gud talede til Noe og til hans Sønner med ham, og sagde:

Og jeg, see, jeg opretter min Pagt med eder, og med eders Afkom efter eder,

og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.

Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gjør imellem mig og imellem eder, og imellem al levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.

Jeg haver sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.

Og det skal skee, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen sees i Skyen.

Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.

Derfor skal Buen være i Skyen; og jeg vil see den, at komme den evige Pagt ihu imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden.

Og Gud sagde til Noe: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg haver oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.

Og Noe Sønner, som gik ud af Arken, vare Sem og Cham og Japhet; men Cham er Canaans Fader.

Disse tre ere Noe Sønner: og af disse blev Jorden besat allevegne.

Men Noe begyndte at blive en Avlsmand, og plantede en Viingaard.

Og han drak af Vinen, og blev drukken, og blottede sig midt i sit Paulun.

Der Cham, Canaans Fader, saae sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.

Da tog Sem og Japhet et Klæde, og lagde det paa begge deres Skuldre, og gik baglænds, og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter (vare vendte) baglænds, at de saae ikke deres Faders Blusel.

Og Noe vaagnede op af sin Viin og fik at vide, hvad hans den lille Søn havde gjort ham

Da sagde han: Forbandet være Canaan, han skal være Tjeneres Tjener for sine Brødre.

Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Canaan skal være deres Tjener.

Gud venligen overtale Japhet, og han skal boe i Sems Pauluner, og Canaan skal være deres Tjener.

Og Noe levede efter Floden tre hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.

Og Noe ganske Alder var ni hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.