Den Byrde, som Habakuk, Propheten, haver seet:

Herre! hvorlænge skal jeg skrige, og du vil ikke høre? (ja) raabe til dig for Vold, og du vil ikke frelse?

Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.

Derfor er Loven svækket, og Dommen udkommer ikke evindeligen; thi den Ugudelige omgiver den Retfærdige, derfor udkommer forvendt Dom.

Seer iblandt Hedningerne og skuer, og forundrer eder, (ja) forundrer eder; thi jeg gjør en Gjerning i eders Dage, I skulle ikke troe den, naar den fortælles.

Thi see, jeg opreiser Chaldæerne, et bittert og hastigt Folk, som gaaer frem saa vidt, (som) Landet er, at indtage Boliger, som ikke høre det til.

Det er græsseligt og forfærdeligt; hvis Ret og hvis Høihed udkommer af den samme.

Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.

Det kommer altsammen til at gjøre Vold, deres Ansigters Attraa (er vendt) mod Østen, og det sanker i Fængsel som Sand.

Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.

Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.

Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).

(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?

Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?

Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.

Derfor skal han offre til sit Vod og gjøre Røgelse for sit Garn; thi ved dem er hans Deel fuld af Olie, og hans Mad er fed.

Mon han derfor skulde udryste sit Vod, og ikke spare altid at slaae Folk ihjel?