Haggai straffer jøderne for å bygge sine egne hus, men la Herrens tempel bli ubygget

Verse 1

I det andet Kong Darii Aar, i den sjette Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skede Herrens Ord formedelst Haggai, Propheten, til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, sigende:

Verse 2

Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dette Folk siger: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Huus.

Verse 3

Og Herrens Ord skede formedelst Haggai, Propheten, sigende:

Verse 4

Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde?

Haggai viser at Gud derfor ikke velsignet deres handlinger

Verse 5

Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.

Verse 6

I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude.

Haggai formaner til å gjenoppta byggingen av tempelet

Verse 7

Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.

Verse 8

Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.

Verse 9

I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.

Verse 10

Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.

Verse 11

Thi jeg haver kaldet Tørhed over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden skulde udgive (af sig), og over Folket og over Fæet og over alt Hænders Arbeide.

Handlinger etterkommer Haggeis formaning

Verse 12

Da adløde Serubabel, Sealthiels Søn, og Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og alt det Overblevne af Folket Herrens deres Guds Røst og Haggai, Prophetens, Ord, saasom Herren deres Gud havde sendt ham; og Folket frygtede for Herrens Ansigt.

Verse 13

Da sagde Haggai, Herrens Bud, ved Herrens Budskab, til Folket, sigende: Jeg er med eder, siger Herren.

Verse 14

Og Herren opvakte Serubabels, Sealthiels Søns, Judæ Fyrstes, Aand, og Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Aand, og alt det overblevne Folks Aand, og de kom og gjorde Gjerningen paa den Herre Zebaoths, deres Guds, Huus,

Verse 15

paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, i den sjette (Maaned), i Kong Darii det andet Aar.