Verse 1
Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees.
Verse 2
Ved den fik derfor de Gamle godt Vidnesbyrd.
Verse 3
Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne.
Verse 4
Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Cain, og formedelst den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død.
Verse 5
Formedelst Tro blev Enoch borttagen, at han ikke skulde see Døden, og blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før han blev borttagen, havde han det Vidnesbyrd, at han behagede Gud.
Verse 6
Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Verse 7
Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.
Verse 8
Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom.
Verse 9
Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Verse 10
thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud.
Verse 11
Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det.
Verse 12
Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt.
Verse 13
I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden.
Verse 14
Thi de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland.
Verse 15
Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage;
Verse 16
men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad.
Verse 17
Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,
Verse 18
(og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;
Verse 19
thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at opreise fra de Døde; og i en Lighed dermed fik han ham ogsaa tilbage.
Verse 20
Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.
Verse 21
Formedelst Tro velsignede Jakob, der han døde, hver af Josephs Sønner og tilbad, (bøiende sig) over Knappen af sin Stav.
Verse 22
Formedelst Tro erindrede Joseph, der han døde, Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Been.
Verse 23
Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt; og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Verse 24
Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn,
Verse 25
og valgte heller at lide Ondt med Guds Folk, end at have Syndens timelige Nydelse,
Verse 26
da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen.
Verse 27
Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham.
Verse 28
Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodsbestænkelsen, at den, som ødelagde de Førstefødte, skulde ikke røre dem.
Verse 29
Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav, som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det samme, druknede de.
Verse 30
Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omringede i syv Dage.
Verse 31
Formedelst Tro omkom ikke Skjøgen Rahab med de Vantroe; thi hun havde annammet Speiderne med Fred.
Verse 32
Dog hvi taler jeg mere? Tiden vilde jo fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon og Barak og Samson og Jephtha, om David og Samuel og Propheterne,
Verse 33
hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund,
Verse 34
slukkede Ildens Kraft, undflyede Sværdets Od, fik Kræfter igjen efter Skrøbelighed, bleve vældige i Krigen, bragte Fjenders Leire til at vige.
Verse 35
Qvinder fik deres Døde igjen, der opstode; Andre bleve udspilede til Piinsel, da de ikke modtoge Befrielsen, for at de maatte erholde en herligere Opstandelse; 1 Kong. 17, 23. 2 Kong. 4, 36.
Verse 36
Andre prøvede Bespottelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
Verse 37
de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,
Verse 38
— Verden var dem ikke værd — omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.
Verse 39
Og disse alle, enddog de havde godt Vidnesbyrd formedelst deres Tro, naaede ikke Forjættelsen,
Verse 40
efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.