Vi maae ei ringeagte Saliggjørelsen ved Christum, der saa herligen er bleven stadfæstet

Verse 1

Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.

Verse 2

Thi blev det Ord, som var talet ved Engle, haandhævet, og fik hver Overtrædelse og Ulydighed sin tilbørlige Løn,

Verse 3

hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,

Verse 4

idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Under og mangehaande kraftige Gjerninger og den Hellig-Aands Meddelelser, efter sin Villie.

Den tilkommende Verden er ei Englene underlagt, men Christo

Verse 5

Thi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale.

Verse 6

Men En haver vidnet etsteds, sigende: Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu? eller et Menneskes Søn, at du agter paa ham?

Verse 7

Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;

Verse 8

alle Ting lagde du under hans Fødder. Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.

Som led og blev fornedret for sine Brødres Skyld, hvilke han derfor blev lig, at han maatte blive en trofast Ypperstepræst

Verse 9

Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.

Verse 10

Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.

Verse 11

Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

Verse 12

sigende: Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden.

Verse 13

Og atter: Jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: See, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig.

Verse 14

Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,

Verse 15

og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

Verse 16

Thi ingensteds antager han sig Englene, men Abrahams Afkom antager han sig.

Verse 17

Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.

Verse 18

Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp, som fristes.