Hoseas, som haver spaaet fra Usias til Ezechias Tid, fornemmelig imod de ti Stammer, tager efter Guds Befaling Gomer tilægte, med hvilken han avler Jisreel, Lo-Rychama og Lo-Ammi, hvilke Herren giver disse Navne til at betegne Israels Kongeriges Ødelæggelse

1

Herrens Ord, som skede til Hoseas, Beeri Søn, i Usias, Jothams, Achas, Ezechias, Judæ Kongers, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage.

2

Da Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak, tag dig en Horkone og Horebørn, fordi Landet bedriver ideligen Horeri, (idet det vender sig) fra (at vandre) efter Herren.

3

Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter; og hun undfangede og fødte ham en Søn.

4

Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi (det er) endnu et Lidet, saa vil jeg hjemsøge Blodskyld i Jisreel over Jehus Huus, og lade ophøre Israels Huses Rige.

5

Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.

6

Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.

7

Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.

8

Og hun afvante Lo-Rychama, og undfangede og fødte en Søn.

9

Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg, jeg vil ikke være eders.

Dog lover Gud ved Christum herligen at oprette sin Kirke af Hedninger og Jøder

10

Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.

11

Og Judæ Børn og Israels Børn skulle samles tillige, og sætte sig eet Hoved, og drage op af Landet; thi Israels Dag (skal blive) stor.