Verse 1
Der jeg lægede Israel, da blottedes Ephraims Misgjerning og Samarias Ondskaber, thi de have gjort Falskhed; og Tyven kommer ind, en Krigstrop overfalder udentil.
Verse 2
Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
Verse 3
Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
Verse 4
De ere alle Horkarle, de ere som en Ovn, der hedes af en Bager, som holder op at vaage, fra han haver æltet Deigen, indtil den bliver (aldeles) syret.
Verse 5
(Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere.
Verse 6
Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.
Verse 7
De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.
Verse 8
Ephraim, han blander sig iblandt Folkene, Ephraim er (som) en Kage, der er ikke vendt.
Verse 9
Fremmede fortære hans Kraft, men han, han fornemmer det ikke; der udstrøes ogsaa graae Haar paa ham, og han, han fornemmer det ikke.
Verse 10
Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt; thi de omvende sig ikke til Herren deres Gud, og søge ham ikke ved alt dette.
Verse 11
Men Ephraim er ligesom en forlokket Due, (som har) ingen Forstand; de raabte paa Ægypten, (og) de gik til Assyrien.
Verse 12
Naar de gaae bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil nedkaste dem som Fugle under Himmelen, jeg vil tugte dem, saasom det høres i deres Forsamling.
Verse 13
Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
Verse 14
Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
Verse 15
Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.
Verse 16
De omvendte sig, (men) ikke til den Høieste, de vare som en falsk Bue; deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Fortørnelse; denne er deres Bespottelse i Ægypti Land.