Sæt en Trompet for din Gane, (og siig: Der kommer En) som en Ørn over Herrens Huus, fordi de overtraadte min Pagt og gjorde Overtrædelse imod min Lov.

(Da) skulle de raabe til mig: Min Gud! vi, Israel, kjende dig.

Israel bortkastede det Gode; Fjenden skal forfølge ham.

De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.

Din Kalv, Samaria! bortkastede (dig), min Vrede er optændt imod dem; hvorlænge (skal det vare)? de kunne ikke rose sig af Uskyldighed.

Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.

Thi de saaede Veir, og de skulle høste Hvirvelvind; den skal ikke have staaende Korn, (dens) Grøde skal ikke give Meel; om den maaskee end giver, skulle Fremmede opsluge det.

Israel er opslugt; nu ere de iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil Ingen haver Lyst.

Thi de, de fore op til Assyrien, (til) et vildt Æsel, som var alene for sig; de (af) Ephraim betingede Bolere for Horeløn.

Fordi de og have betinget (Bolere for Horeløn) iblandt Hedningerne, vil jeg nu samle dem; ja, de have (allerede) begyndt et Lidet for Kongens (og) Fyrsternes Byrdes Skyld.

Thi Ephraim gjorde mange Altere til at synde med; han havde Altere til at synde.

Om jeg end vilde skrive ham mangfoldige Ting af min Lov, bleve de dog agtede som noget Fremmed.

(Anlangende) mine Gavers Offere, da slagtede de Kjød og aade, (og) Herren havde ikke Lyst dertil; nu vil han komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder; de, de vende om til Ægypten igjen.

Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.