Hoseas raader Israel fra deres afgudiske Glæde, og truer dem med Hunger, Bortførelse til Assyrien, Gudstjenestens Borttagelse og Ødelæggelse

Verse 1

Israel! glæd dig ikke til (din) Fryd som Folkene, thi du haver bedrevet Horeri (og vendt) dig fra din Gud; du elsker Horeløn paa alle Kornloer.

Verse 2

Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Most skal slaae hende feil.

Verse 3

De skulle ikke blive i Herrens Land; men Ephraim skal drage igjen til Ægypten, og de skulle æde urene Ting i Assyrien.

Verse 4

De skulle ikke udøse Viin til Drikoffer for Herren, og ikke behage ham; deres Slagtoffer (skal vorde) dem som de Sørgendes Brød; Alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres Sjæles (Lyst), det skal ikke komme i Herrens Huus.

Verse 5

Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?

Verse 6

Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.

Han klager over de falske Propheter og Folkets fordærvede Tilstand efter deres Fædres Exempel, og truer dem med adskillige Straffe

Verse 7

Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, de af Israel skulle fornemme (det); Propheten er en Daare, en Mand, som haver en Aand, er galen for din store Misgjernings og store Hads Skyld.

Verse 8

Ephraims Vægter er med min Gud; (men) en (falsk) Prophet er som en Fuglefængers Snare paa alle hans Veie, (og bærer) Had i hans Guds Huus.

Verse 9

De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.

Verse 10

Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saae eders Fædre som den første Frugt paa Figentræet, naar det begynder (at bære Frugt; men) de gik ind til Baal-Peor, og fraskilte sig til den skammelige Afgud, og de bleve Vederstyggeligheder, saasom de elskede.

Verse 11

(Anlangende) Ephraim, deres Herlighed skal bortflyve som en Fugl, at de skulle ikke føde eller (bære) i Livet eller undfange.

Verse 12

Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

Verse 13

Ephraim er, saasom jeg seer Tyrus, plantet i en skjøn Bolig; men Ephraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.

Propheten ønsker, at de maatte ikke føde Børn, som skulde saa ødelægges, klager ydermere over deres Afguderi og truer dem med haard Straf

Verse 14

Giv dem, Herre! — hvad skal du give? — giv dem ufrugtsommeligt Liv og udtørrede Bryster!

Verse 15

Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige.

Verse 16

Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt).

Verse 17

Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.