En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae:

Opreiser et Banner paa et høit Bjerg, opløfter Røsten til dem; bevæger Haanden, at de indgaae ad Fyrsternes Døre.

Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed.

(Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.

De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben, til at fordærve det ganske Land.

Hyler, thi Herrens Dag er nær, den skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.

Derfor skulle alle Hænder nedsynke, og alle Menneskers Hjerte smeltes.

Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.

See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi.

Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.

Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.

Jeg vil gjøre et Menneske dyrebarere end (fiint) Guld, og et Menneske end (kosteligt) Guld af Ophir.

Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.

Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.

Hver den, som bliver funden, skal igjennemstikkes, og hvo, som føier sig (til dem), skal falde ved Sværdet.

Og deres spæde (Børn) skulle sønderknuses for deres Øine, deres Huse plyndres, og deres Hustruer skjændes.

See, jeg vil opvække de Meder over dem, som ikke skulle agte Sølv, ei heller have Lyst til Guld.

Men (deres) Buer skulle sønderknuse Drengene, og de skulle ikke forbarme sig over Livsfrugt, deres Øie skal ikke spare Børnene.

Og Babel, den deiligste iblandt Rigerne, de Chaldæers herlige Prydelse, skal være, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra.

Den skal i Evighed ikke blive til, og den skal fra Slægt til Slægt ikke beboes, og ingen Araber skal udslaae Paulun der, ei heller Hyrder lade (Qvæg) ligge der.

Men Zijim skulle ligge der, og deres Huse skulle være fulde af Ohim, og Strudsunger skulle boe der, og lodne (Skovtrolde) springe der.

Og Ijim skulle synge mod hverandre i deres forladte (Huse), og Drager i de lystige Paladser, og det er nær, at dens Tid skal komme, og dens Dage skulle ikke forhales.