Profeti om Moabs Ødelæggelse ved Assyrerne
Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,
(derfor) gaaer man op til Afgudshuset, og Dibon gaaer op til Høiene at græde; over Nebo og over Medba skal Moab hyle, det er skaldet paa alle Hoveder derudi, alt Skjægget er afskaaret.
Paa Gaderne derudi ombinde de Sække, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de allesammen og gaae ned med Graad.
Og Hesbon og Eleale raabte, deres Røst blev hørt indtil Jahaz; derfor skulle de Bevæbnede i Moab skrige, thi (Enhvers) Sjæl er ilde tilfreds.
Mit Hjerte skal, raabe over Moab, hvis Flygtninge (flyede) indtil Zoar, den tre (Aars) Qvie; thi man gaaer op til Luchiths Opgang med Graad, og paa den Vei til Horonaim opvækker man et Forstyrrelses Skrig.
Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.
Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
Thi Dimons Vande ere fulde af Blod, og jeg vil (endnu) lægge mere til over Dimons (jeg vil sende) en Løve over det Undkomne af Moab og over det Overblevne i Landet.