Verse 1
Ægypti Byrde: See, Herren farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt, og Ægypternes Hjerte smelte midt i dem.
Verse 2
Og jeg vil sætte sammen Ægypter imod Ægypter, og de skulle stride, hver imod sin Broder, og hver imod sin Næste, Stad imod Stad, Rige imod Rige.
Verse 3
Og de Ægypters Aand skal udtømmes inden i dem, og jeg vil opsluge deres Raad; da skulle de adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaaqvinderne og hos Tegnsudlæggerne.
Verse 4
Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth.
Verse 5
Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
Verse 6
Og Floderne skulle flyde bort, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skulle afskjæres.
Verse 7
Papiirsiv ved Strømmen, (ja) ved Bredden af Strømmen, og al Sæd ved Strømmen skal borttørres, bortdrives og ikke være mere til.
Verse 8
Og Fiskerne skulle blive bedrøvede, og Alle, som kaste Krog i Strømmen, skulle sørge, og de, som udstrække Garn i Vandet, blive vansmægtige.
Verse 9
Og de, som gjøre fiint Lærred, skulle beskjæmmes, og de, som væve hvidt (Tøi).
Verse 10
Og de skulle blive knuste (tilligemed) deres Grundvolde, (ja) alle de, som arbeide for Løn paa de behagelige Søer.
Verse 11
Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn.
Verse 12
Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten.
Verse 13
Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.
Verse 14
Herren haver blandet (og udøst) en (saare) forvendt Aand inden i dem, og de have forvildet Ægypten i al dens Gjerning, ligesom en Drukken er forvildet, naar han spyer.
Verse 15
Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre.
Verse 16
Paa den samme Dag skulle Ægypterne være som Qvinderne, og forfærdes og frygte for den Herre Zebaoths Haands Bevægelse, hvilken han skal bevæge over dem.
Verse 17
Og Judæ Land skal være Ægypterne til Forfærdelse; hver, som kommer dette ihu hos sig selv, skal frygte sig for den Herre Zebaoths Raad, som han haver raadslaget over dem.
Verse 18
Paa den samme Dag skulle der være fem Steder i Ægypti Land, som skulle tale med Canaans Tungemaal og sværge ved den Herre Zebaoth; (een af dem) skal kaldes Ir-Haheres.
Verse 19
Paa den samme Dag skal Herrens Alter være midt i Ægypti Land, og Herrens Støtte ved Landemærket deraf.
Verse 20
Og den skal være den Herre Zebaoth til et Tegn og til et Vidne i Ægypti Land; thi de skulle raabe til Herren for deres Skyld, som fortrykke (dem), og han skal sende dem en Frelser og en Mægtig, og frie dem.
Verse 21
Og Herren skal kjendes af Ægypterne, og Ægypterne skulle kjende Herren paa den samme Dag, og de skulle tjene (ham) med Slagtoffer og Madoffer, og love Herren Løfte og betale det.
Verse 22
Og Herren skal slaae Ægypten, (ja, han skal) slaae og læge; og de skulle vende om til Herren, og han skal bønhøre dem og læge dem.
Verse 23
Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer.
Verse 24
Paa den samme Dag skal Israel være den Tredie med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden,
Verse 25
hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.