En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?

(du, som var) fuld af megen Brusen, du brusende Stad, du glade Stad! dine Ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.

Alle dine Fyrster ere bortflyede tillige, bundne af Bueskytterne; Alle, som findes i dig, ere bundne tillige, de maatte flye langt bort.

Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene.

Og Elam bærer Kogger, Ryttere ere paa Mandens Vogn, og Kir blotter Skjoldet.

Og det skal skee, at dine udvalgte Dale skulle være fulde af Vogne, og Ryttere skulle sætte hart an imod Porten.

Og han opslog Judæ Dække; og du saae dig om paa den samme Dag om Rustning i Skovens Huus.

Og I skulle besee Rifterne i Davids Stad, at de ere mange, og sanke Vand af det nederste Fiskevand.

Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.

Og I skulle gjøre en Grav imellem begge Murene for Vandet af det gamle Fiskevand; men I saae ikke til den, som gjorde Saadant, den, som dannede det for lang (Tid siden), saae I ikke.

Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.

Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.

Men den Herre Zebaoth haver aabenbaret sig for mine Øren: (Hvad skal det gjælde,) om denne Misgjerning skal udsones eder, indtil I døe? sagde Herren, den Herre Zebaoth.

Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, (og) siig til ham:

Hvad (haver) du her (at gjøre)? og hvem haver du her, at du haver hugget dig her en Grav, (som) den, der lader hugge sin Grav i det Høie, (som) den, der lader beskikke sig en Bolig i Klippen?

See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.

Han skal trille dig flux, (ja) aldeles som en Bold, til et vidt og bredt Land; der (skal) du døe, og der skulle dine herlige Vogne (blive, du, som er) din Herres Huses Forsmædelse.

Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.

Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eljakim, Hilkias Søn.

Og jeg vil føre ham i din Kjortel, og styrke ham med dit Bælte, og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være dem en Fader, som boe i Jerusalem og Judæ Huus.

Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Huus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og Ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og Ingen skal oplade.

Og jeg vil fæste ham som en Nagle udi et fast Sted, og han skal være en Æres Stol for sin Faders Huus.

Og de skulle hænge paa ham al hans Faders Huses Herlighed, Børn og Børnebørn, og allehaande Smaakar, baade Bægeres Redskab og allehaande Redskab af Flasker.

Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet i et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som (hengte) derpaa, skal udryddes, thi Herren haver talet (det).