Verse 1
En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
Verse 2
I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig,
Verse 3
og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
Verse 4
Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
Verse 5
Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
Verse 6
Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
Verse 7
Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed.
Verse 8
Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet?
Verse 9
Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.
Verse 10
Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere.
Verse 11
Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
Verse 12
Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
Verse 13
See, (anlangende) de Chaldæers Land, (saa) haver dette Folk ikke (længe) været til, Assur haver grundfæstet det af Ørkens Indbyggere; de have opreist Vagttaarne deri, opført Paladser deri, (men) han gjorde det til en forfalden (Steenhob).
Verse 14
Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
Verse 15
Og det skal skee paa den samme Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som er een Konges Dage; (men) naar halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, skal Tyrus blive ligesom en Horevise.
Verse 16
Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen).
Verse 17
Thi det skal skee, efterat halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, da skal Herren hjemsøge Tyrus, og den skal komme til sin Horeløn igjen, og bedrive Horeri med alle Riger paa Jorden, (som ere) paa Jordens Kreds.
Verse 18
Men dens Kjøbmandskab og dens Horeløn skal være Herren hellig, det skal ikke samles til Liggendefæ, ei heller henlægges; thi de, som boe for Herrens Ansigt, skulle have dens Kjøbmandskab, at de maae æde og blive mætte og dækkes varigen.