Jødiske Landets Ødelæggelse ved Romerne
See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham.
Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord.
Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet.
Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers.
Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt.
De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.
Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind.
Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra.
Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
Guds Kirkes Fjenders Ødelæggelse og Messiæ Naade
Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.
Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.
Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.
(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.
Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.
Jordens Ødelæggelse og Guds Naade over Sit Folk
Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Høies Hær i det Høie og Jordens Konger paa Jorden.
Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.
Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.