Verse 1
Thi see, den Herre, Herre Zebaoth skal borttage af Jerusalem og af Juda alle Slags Understøtning, al Understøtning af Brød og al Understøtning af Vand,
Verse 2
Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle,
Verse 3
Fyrster over Halvtredsindstyve, og anseelige Personer og Raadsherrer og vise Mestere og de, som forstaae Besværgelse.
Verse 4
Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
Verse 5
Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
Verse 6
Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.
Verse 7
Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.
Verse 8
Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.
Verse 9
Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
Verse 10
Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
Verse 11
Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
Verse 12
Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.
Verse 13
Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
Verse 14
Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.
Verse 15
Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.
Verse 16
Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder,
Verse 17
saa skal Herren gjøre Zions Døttres Hovedisse skaldet, og Herren skal blotte deres Blusel.
Verse 18
Paa den samme Dag skal Herren borttage Prydelse af Tøflerne, og de virkede Huer og Spænderne,
Verse 19
Halskjæderne og Armspannene og Hovedklæderne,
Verse 20
de deilige (Huer) og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Armringene,
Verse 21
Ringene og Ansigtets Smykke,
Verse 22
Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Pungene,
Verse 23
Speilene og (fine) Linklæder og Hviveklæderne og Sløierne.
Verse 24
Og det skal skee, at der skal være Stank for (vellugtende) Urter, og et løst Baand for et Bælte, og et skaldet (Hoved) for Haarflettelse, og en ombunden Sæk for et bredt Baand, og Forbrændelse i Deiligheds Sted.
Verse 25
Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
Verse 26
Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.