Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd!

dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!

Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.

Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes,

da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel.

En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne.

Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).

Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan være til den sidste Dag, altid, indtil evig (Tid).

Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,

som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;

viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.

Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,

derfor skal denne Misgjerning blive eder som en Rift i en faldende (Muur), som giver sig ud paa en høi Muur, der brister hasteligen i et Øieblik.

Ja, han skal sønderbryde den, som (naar) man sønderbryder (og) sønderslaaer en Pottemagers Leerflaske, han skal ikke spare, og der skal ikke findes i det Sønderslagne deraf et Skaar at tage Ild med af Arnestedet eller at øse Vand med af en Grav.

Thi saa sagde den Herre Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Hvile og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.

Et Tusinde (skal flye for) Eens Skjælden, (ja) for Fem, som skjælde, skulle I (alle) flye, indtil I skulle blive tilovers som en Mast ovenpaa et Bjerg og som et Banner paa en Høi.

Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.

Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.

Og Herren skal give eder Brød i Angest, og Vand i Trængsel, og ingen af dine Lærere skal bortflye ydermere, men dine Øine skulle see dine Lærere.

Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).

Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.

Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.

Og det skal skee, at paa hvert høit Bjerg og paa hver ophøiet Høi (skulle gaae) Bække (og) Vandstrømme, paa den store Slagtningsdag, naar Taarnene falde.

Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syvfold, som syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren skal forbinde sit Folks Brøst og læge dets Vunders Saar.

See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.

Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.

I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.

Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.

Thi Assur skal forskrækkes for Herrens Røst, (hvilken) slog med Riset.

Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.

Thi Thophet er tilberedt fra igaar, (ja) den er og beredt til Kongen, han gjorde den dyb, han gjorde den vid; dens Baals Ild og Træ er mangfoldigt, Herrens Aande, som antænder den, er som en Svovelstrøm.