Saa sagde Herren til sin Salvede, til Cyrus, hvem jeg tog fat ved hans høire Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse (Sværdet fra) Kongernes Lænder, for at aabne Døre for ham, og at Porte skulle ikke tillukkes:

Jeg, jeg vil gaae for dit Ansigt og gjøre de krogede (Veie) rette, jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.

Jeg vil give dig de Liggendefæ, (som ligge) i Mørket, og de skjulte Klenodier, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder (dig) ved dit Navn.

Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.

Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;

paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,

som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.

I Himle! drypper fra oven ned, og de øverste Skyer skulle flyde med Retfærdighed; Jorden skal oplades, og de skulle bære Saligheds Frugt, og Retfærdighed skal oprinde tillige; jeg, Herren, jeg haver skabt det.

Vee den, som trætter med den, der dannede ham, et Skaar, (som er lige med andre) Skaar af Jord! mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gjør du? eller (kan) din Gjerning (sige om dig): Han haver ingen Hænder?

Vee den, som siger til en Fader: Hvorfor avler du? og til en Qvinde: Hvorfor føder du?

Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?

Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.

Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.

Saa sagde Herren: Ægyptens Arbeide og Morlands og de Sabæers Kjøbmandskab, de høie Folk skulle komme over til dig og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme over; de skulle nedbøie sig for dig, de skulle bede for dig, (sigende:) Hos dig alene er Gud, og der er Ingen ydermere foruden (den) Gud.

Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.

De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.

Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.

Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.

Jeg haver ikke talet i Løndom, i Jordens mørke Sted, jeg haver ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgjæves; jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Oprigtigheder.

Samler eder og kommer, kommer frem tillige, I Undkomne fra Hedningerne! de vide ikke (Noget), de, som opløfte deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, som ikke kan frelse.

Forkynder (dette) og kommer frem, ja raadfører eder tilhobe; hvo lod dette høres fra fordum? (hvo) kundgjorde det fra den (Tid)? mon ikke jeg, Herren? og der er ingen Gud ydermere uden mig, en retfærdig Gud og Frelser, der er Ingen uden mig.

Vender eder til mig og bliver frelste, alle Jordens Ender! thi jeg er Gud, og Ingen ydermere.

Jeg haver svoret ved mig, Retfærdighedens Ord udgik af min Mund, og det skal ikke vende tilbage, at for mig skal bøies hvert Knæ, (ja) hver Tunge skal sværge.

Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.

Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.