Verse 1
Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds Klæder, Jerusalem, du hellige Stad! der skal ikke Nogen ydermere blive ved at komme i dig, (som er) uomskaaren eller ureen.
Verse 2
Ryst Støvet af dig, staa op, sid, Jerusalem! gjør dig løs af din Halses Baand, du fangne Zions Datter!
Verse 3
Thi saa sagde Herren: I ere solgte for Intet, I skulle og ikke igjenløses ved Penge.
Verse 4
Thi saa sagde den Herre Herre: Mit Folk foer først ned til Ægypten at være fremmed der, og (siden) fortrykte Assur dem for Intet.
Verse 5
Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.
Verse 6
Derfor skal mit Folk kjende mit Navn, (ja) derfor (skulle de kjende det) paa den samme Dag, at jeg er selv den, som taler: See, (her er) jeg.
Verse 7
Hvor deilige ere dens Fødder, som bærer godt Budskab paa Bjergene, som lader høre om Fred, som bærer godt Budskab om det Gode, som lader høre om Salighed, som siger til Zion: Din Gud er Konge.
Verse 8
(Her er) dine Vægteres Røst, de opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd) tilhobe; thi de skulle see det skinbarligen, naar Herren omvender Zion.
Verse 9
Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
Verse 10
Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.
Verse 11
Viger, viger, farer ud derfra, rører ikke ved noget Ureent; gaaer ud midt udaf den, renser eder, I, som bære Herrens Kar!
Verse 12
Thi I skulle ikke drage ud med Hast, ei heller gaae bort med Flugt; thi Herren gaaer for eders Ansigt, og Israels Gud skal slutte eders (Hær).
Verse 13
See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.
Verse 14
Ligefom Mange forskrækkes over dig, saa var hans Anseelse fordærvet fremfor (andre) Folks, og hans Skikkelse fremfor Menneskens Børns.
Verse 15
Saa skal han bestænke mange Hedninger, Konger skulle tillukke deres Mund for ham; thi de, som det ikke var fortalt, de have seet det, og de, som ikke have hørt det, de have forstaaet det.