Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Rolle, og skriv derpaa med et Menneskes Stiil: At røve snart, han hastede med Bytte.

Og jeg beskikkede trofaste Vidner til mig, (nemlig) Uria, Præsten, og Sacharias, Jeberechias Søn.

Og jeg havde nærmet mig til Prophetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn Maher-Schalal, Chasch-Bas.

Thi førend Barnet skal forstaae at raabe: min Fader, og: min Moder! skal man bortføre Damasci Gods og Samarias Bytte hen for Kongen af Assyriens Ansigt.

Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:

Fordi at dette Folk foragtede Siloahs Vand, som gaaer sagteligen, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn,

derfor see, saa skal Herren lade opkomme over dem Flodens de mægtige og mange Vande, (som er) Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, og den skal komme op over alle sine Strømme, og gaae over alle sine Bredder,

og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).

Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste.

Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:

I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke.

Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.

Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.

Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.

Bind Vidnesbyrdet til, besegl Loven i mine Disciple.

Og jeg vil bie efter Herren, ham, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Huus, og jeg vil forvente ham.

See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.

Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende?

(Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.

Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.

Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.