Verse 1
Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro (forenet) med Persons Anseelse.
Verse 2
Thi dersom der kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon,
Verse 3
og I fæste Øie paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham: Du, sæt dig her hæderligen! og I sige til den Fattige: Du, staa der! eller: Sidder nede ved min Fodskammel!
Verse 4
gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
Verse 5
Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?
Verse 6
Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
Verse 7
Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?
Verse 8
Dersom I da fuldkomme den ypperste Lov, efter Skriften: Du skal elske din Næste som dig selv, da gjøre I vel;
Verse 9
men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.
Verse 10
Thi hvo, som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle.
Verse 11
Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hor, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.
Verse 12
Taler saaledes og gjører saaledes som de, der skulle dømmes efter Friheds Lov.
Verse 13
Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.
Verse 14
Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han haver Troen, men haver ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham?
Verse 15
Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
Verse 16
men Nogen af eder siger til dem: Gaaer bort i Fred, varmer eder og mætter eder! men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad Gavn er det?
Verse 17
Ligesaa og Troen, dersom den ikke haver Gjerninger, er den død i sig selv.
Verse 18
Men der maatte Nogen sige: Du haver Troen, og jeg haver Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger.
Verse 19
Du troer, at Gud er een; du gjør vel; Djævlene troe det ogsaa og skjælve.
Verse 20
Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død?
Verse 21
Er ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, der han offrede sin Søn Isak paa Alteret?
Verse 22
Seer du, at Troen virkede med hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet?
Verse 23
Og Skriften blev opfyldt, som siger: Men Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldet Guds Ven.
Verse 24
See I nu, at et Menneske retfærdiggjøres ved Gjerninger og ikke ved Troen alene?
Verse 25
Men desligeste og Skjøgen Rahab, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, der hun annammede Sendebudene og lod dem ud ad en anden Vei?
Verse 26
Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er og Troen død uden Gjerninger.