Jeremias Ord, (som var) Hilkias Søn, af Præsterne, som vare i Anathoth, i Benjamins Land,

til hvem Herrens Ord skede i Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Dage, i hans Riges trettende Aar,

og skede (siden) i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, indtil Zedekias, Josias Søns, Judæ Konges, ellevte Aar endtes, indtil Jerusalem blev bortført i den femte Maaned.

Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Før jeg dannede dig i (Moders) Liv, kjendte jeg dig, og før du udkom af Moderslivet, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Prophet for Folkene.

Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.

Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.

Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren.

Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund.

See, jeg haver beskikket dig paa denne Dag over Folkene og over Rigerne til at oprykke og til at nedbryde, og til at fordærve og til at nedkaste, til at bygge og til at plante.

Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde: Jeremias, hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en Mandelstav.

Og Herren sagde til mig: Du saae vel; thi jeg vil være aarvaagen (som Mandeltræet) over mit Ord, til at gjøre det.

Og Herrens Ord skede til mig anden Gang, og han sagde: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en sydende Potte, og dens forreste Deel er (vendt hid) fra Norden.

Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.

Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.

Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.

Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.

Og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, til at redde dig.