Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døttre paa dette Sted.

Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:

De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.

Thi saa sagde Herren: Du skal ikke gaae ind i Sørgehuus, og ikke gaae hen til at begræde, og ei have Medynk over dem; thi jeg haver borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, (ja) Miskundhed og Barmhjertigheder.

Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem.

Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.

Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke.

Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader ophøre af dette Sted for eders Øine og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.

Og I, I gjøre værre end eders Fædre; og see, I vandre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed, for I ville ikke høre mig.

Og jeg vil bortkaste eder af dette Land til et Land, som I ikke kjende, (hverken) I eller eders Fædre, og I skulle tjene der andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.

Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at der skal ikke ydermere siges: (Saa vist, som) Herren lever, som opførte Israels Børn af Ægypti Land!

men: (Saa vist, som) Herren lever, som opførte Israels Børn af Nordenland og fra alle Landene, der hvor han havde fordrevet dem hen! Thi jeg vil føre dem tilbage til deres Land, som jeg gav deres Fædre.

See, jeg sender til mange Fiskere, siger Herren, og de skulle fiske dem; og derefter vil jeg sende til mange Jægere, og de skulle jage dem paa alle Bjerge og paa alle Høie og fra Rifterne i Klipperne.

Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.

Men jeg vil først betale dobbelt deres Misgjerning og deres Synd, fordi de besmittede mit Land med deres Vederstyggeligheders (døde) Kroppe, og de fyldte min Arv med deres Vederstyggeligheder.

Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.

Derfor, see, jeg lader dem denne Gang kjende, (ja) jeg vil lade dem kjende min Haand og min Styrke; og de skulle kjende, at mit Navn er Herren.