Judæ Synd er skreven med Jernstiil, (ja) med en Eg af en Demant; den er udgraven paa deres Hjertes Tavle og paa eders Alteres Horn,

saa deres Børn skulle ihukomme deres Altere og deres Lunde ved de grønne Træer, ved de ophøiede Høie.

Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.

Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.

Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.

Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.

Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.

Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?

Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

(Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.

En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.

Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.

Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.

See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.

De skulle beskjæmmes, som mig forfølge, og jeg, jeg skal ikke beskjæmmes; de, de skulle forskrækkes, og jeg, jeg skal ikke forskrækkes; lad en ond Dag komme paa dem, og forstyr dem med dobbelt Forstyrrelse.

Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.

Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!

Saa sagde Herren: Tager eder vare for eders Sjæle, og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og lader (den ikke) komme igjennem Jerusalems Porte.

Og udfører ingen Byrde af eders Huse om Sabbatens Dag, og I skulle ingen Gjerning gjøre; men I skulle helliggjøre Sabbatens Dag, saasom jeg bød eders Fædre.

Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.

Og det skal skee, om I høre mig, siger Herren, saa I ikke lade indkomme Byrde igjennem denne Stads Porte om Sabbatens Dag, men hellige Sabbatens Dag, saa at I ikke gjøre nogen Gjerning paa den,

da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen.

Og de skulle komme fra Judæ Stæder, og fra (dem, som ligge) omkring Jerusalem, og fra Benjamins Land, og fra det Lave, og fra Bjergene, og fra Sønden, de, som føre Brændoffer og Slagtoffer og Madoffer og Virak, og som føre Takoffer frem til Herrens Huus.

Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.