Jeremias slaaes af Paschur, kastes i Fængsel og lades løs igjen; han forkynder Paschur Guds Straf
Og Paschur, Immers Søn, Præsten, hvilken var en Befalingsmand, en Fyrste i Herrens Huus, hørte Jeremias, som spaaede disse Ord.
Og Paschur slog Jeremias, Propheten, og satte ham i Fængslet, hvilket var i Benjamins den høie Port, som var i Herrens Huus.
Og det skede om anden Dag, da lod Paschur Jeremias gaae ud af Fængslet, og Jeremias sagde til ham: Herren kalder ikke dit Navn Paschur, men Magor Missabib.
Thi saa sagde Herren: See, jeg vil gjøre dig til Rædsel for dig og for alle dine Elskere, og de skulle falde ved deres Fjenders Sværd, og dine Øine skulle see det; og jeg vil give al Juda i Kongen af Babels Haand, og han skal bortføre dem til Babel og slaae dem med Sværdet.
Og jeg vil give al denne Stads Gods og alt Arbeide derudi og alt det Dyrebare derudi, og alle Judæ Kongers Liggendefæ vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.
Og du, Paschur, og alle de, som boe i dit Huus, skulle gaae i Fængsel, og du skal komme til Babel og der døe og der begraves, du og alle dine Elskere, som du haver spaaet Løgn for.
Jeremias klager for Herren over den store Forsmædelse og Efterstræbelse, han maatte lide
Herre! du haver overtalet mig, og jeg lod mig overtale, du haver været mig (for) stærk og haver faaet Overhaand; jeg er den ganske Dag til Latter, hver af dem spotter mig.
Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.
Og jeg sagde: Jeg vil ikke komme ham ihu, og ei tale ydermere i hans Navn, men det var i mit Hjerte, som en brændende Ild (havde været) indelukket i mine Been; og jeg søgte med Møie at fordrage det, men jeg kunde ikke.
Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
Jeremias trøster sig ved Herrens Hjælp og takker ham
Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.
Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
Dog forbander han sin Fødselsdag
Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født! den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, skal ikke vorde velsignet.
Forbandet være den Mand, som førte min Fader Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn! hvilket glædede ham saare.
Og den samme Mand vorde som de Steder, hvilke Herren omkastede og angrede det ikke! og han høre et Raab om Morgenen, og et Skrig om Middagstiden!
at man ikke dræbte mig fra (Moders) Liv, eller at min Moder (ikke) blev min Grav, og hendes Liv (ikke) frugtsommeligt evindeligen!
Hvorfor kom jeg ud af (Moders) Liv til at see Møie og Sorg, og mine Dage skulle endes med Skamme?