Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!

Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.

Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.

Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.

Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?

Thi jeg vil bestille Fordærvere over dig, hver med sine Vaaben, og de skulle afhugge dine udvalgte Cedere og kaste (dem) paa Ilden.

Og mange Hedninger skulle gaae forbi denne Stad, og de skulle sige, hver til sin Næste: Hvorfor haver Herren saaledes gjort ved denne store Stad?

Og de skulle sige: Fordi at de forlode Herrens deres Guds Pagt, og de tilbade for andre Guder og tjente dem.

I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland.

Thi saa sagde Herren om Sallum, Kong Josias Søn, som var Konge i Josias, sin Faders, Sted, (og) som er uddragen fra dette Sted: Han skal ikke komme ydermere hid igjen.

Men han, skal døe paa det Sted, hvorhen de bortførte ham, og han skal ikke ydermere see dette Land.

Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)!

ja, som siger: Jeg vil bygge mig et (meget) høit Huus og luftige Sale; og han lader udhugge sig Vinduer (derudi), og det er bedækket med Ceder og anstrøget med rød (Farve).

Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? haver din Fader ikke ædet og drukket? og han gjorde (alligevel) Ret og Retfærdighed, da (gik det) ham vel.

Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.

Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.

Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!

Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.

Gak op paa Libanon og raab, og udgiv din Røst i Basan og raab fra Abarim; thi alle dine Elskere ere forstyrrede.

Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.

Veir skal føde alle dine Hyrder, og dine Elskere skulle fare i Fængslet; thi da skal du beskjæmmes og være skamfuld for al din Ondskabs Skyld.

Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!

(Saa vist som) jeg lever, siger Herren, om Chonias, Jojakims, Judæ Konges, Søn, var en Signetring paa min høire Haand, da vil jeg (dog) afdrage dig derfra.

Og jeg vil give dig i deres Haand, som søge efter dit Liv, og i deres Haand, for hvis Ansigt du gruer, og i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i Chaldæernes Haand.

Og jeg vil bortkaste dig og din Moder, som dig fødte, til et andet Land, hvor I ikke bleve fødte, og der skulle I døe.

Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.

Mon denne Mand, Chonias, er et foragtet Afgudsbillede, som sønderslaaes? mon han være et Kar, som Ingen haver Lyst til? hvorfor ere de bortkastede, han og hans Sæd, ja henkastede i et Land, som de ikke kjende?

Land! Land! Land! hør Herrens Ord.

Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.