Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren.

Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.

Og jeg vil samle det Overblevne af mine Faar af alle Landene, hvorhen jeg haver fordrevet dem, og jeg vil føre dem til deres Faarestier igjen, at de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.

Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.

See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.

I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.

Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at de skulle ikke ydermere sige: (Saa vist som) Herren lever, som opførte Israels Børn af Ægypti Land!

men: (Saa vist som) Herren lever, som opførte, og som lod Israels Huses Sæd komme (tilbage) af Nordenland og af alle Lande, hvorhen jeg havde fordrevet dem! og de skulle boe i deres Land.

Anlangende Propheterne: Mit Hjerte er forstyrret inden i mig, alle mine Been beve, jeg er som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Viin haver faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.

Thi Landet er fuldt af Horkarle, thi Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Gresgangene i Ørken ere tørre; og deres Løb er ondt, og deres Magt er ikke ret.

Thi baade Prophet og Præst ere Øienskalke; jeg haver ogsaa fundet deres Ondskab i mit Huus, siger Herren.

Derfor skal deres Vei være for dem som (meget) slibrige (Veie) i Mørke, de skulle bortstødes og falde derpaa; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem i deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.

Jeg haver vel seet Daarlighed hos Propheterne i Samaria, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;

men jeg seer en gruelig Ting hos Propheterne i Jerusalem, at de bedrive Horeri og gaae om med Løgn og styrke de Ondes Hænder, at de ikke skulle omvende sig, hver fra sin Ondskab; de, de ere alle for mig som Sodom, og dens Indbyggere som Gomorra.

Derfor sagde den Herre Zebaoth om Propheterne saaledes: See, jeg vil give dem Malurt at æde, og give dem Galdevand at drikke; thi fra Propheterne i Jerusalem er Øienskalkhed udkommen i det ganske Land.

Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.

De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.

Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?

See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

Herrens Vrede skal ikke vende om, indtil han haver gjort det, og indtil han haver stadfæstet sit Hjertes Forsæt; i de sidste Dage skulle I vel faae Forstand derpaa.

Jeg sendte ikke Propheterne, og de, de løb; jeg talede ikke til dem, og de, de spaaede.

Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.

Er jeg kun en Gud nær hos, siger Herren, og ikke en Gud langt borte?

Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.

Jeg haver hørt, hvad Propheterne have sagt, de, som spaae Løgn i mit Navn, sigende: Jeg drømte, jeg drømte.

Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,

de, som tænke at faae mit Folk til at glemme mit Navn med deres Drømme, som de fortælle, hver for sin Næste, ligesom deres Fædre glemte mit Navn for Baals Skyld.

En Prophet, som haver en Drøm, fortælle en Drøm, men den, som mit Ord er hos, tale mit Ord i Sandhed; hvad (skal) Halm (gjøre) hos Kornet? siger Herren.

Er mit Ord ikke saa som Ild, siger Herren, og som en Hammer, der kan sønderslaae en Klippe?

Derfor, see, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den Ene fra den Anden.

See, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som tage deres Tunge og sige: Han siger det.

See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.

Og naar dette Folk eller Propheten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: Hvad Byrden er? At jeg vil lade eder fare, siger Herren.

Og anlangende Propheten eller Præsten eller Folket, som siger: Herrens Byrde! da vil jeg hjemsøge den samme Mand og hans Huus.

Saa skulle I sige, hver til sin Næste, og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren?

Og I skulle ikke ydermere tale om Herrens Byrde; thi hver Mands (eget) Ord skal være ham en Byrde, efterdi I forvende den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.

Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?

Og om I ville sige: Herrens Byrde! da siger Herren saaledes: Fordi I sagde dette Ord: Herrens Byrde! og jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!

derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.

Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.