Det Ord, som skede til Jeremias over alt Judæ Folk i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, — det er Nebucadnezars, Kongen af Babels, det første Aar —

(og) som Jeremias, Propheten, talede til alt Judæ Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende:

Fra det trettende Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Aar og indtil denne Dag, som er nu tre og tyve Aar, er Herrens Ord skeet til mig, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke.

Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre.

De sagde: Omvender eder dog, hver fra sin den onde Vei og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I boe i Landet, som Herren gav eder og eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed.

Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.

Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.

Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke hørte mine Ord,

see, saa sender jeg hen og vil tage (til mig) alle Slægter af Norden, siger Herren, og til Nebucadnezar, Kongen af Babel, min Tjener, og jeg vil føre dem over dette Land og over dets Indbyggere og over alle disse Folk trindt omkring, og jeg vil ødelægge dem og gjøre dem til en Forskrækkelse og til Hvidsel og til evige Ørkener.

Og jeg vil lade være borte fra dem Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Møllers Røst og Lys i Lygte.

Og dette ganske Land skal blive til en Ørk, (ja) til Forskrækkelse; og disse Folk skulle tjene Kongen af Babel halvfjerdsindstyve Aar.

Og det skal skee, naar halvfjerdsindstyve Aar ere fulde, vil jeg hjemsøge Kongen af Babel og alt det samme Folk, siger Herren, for deres Misgjerning, og Chaldæernes Land, og jeg vil gjøre det til evige Ødelæggelser.

Og jeg vil føre over det samme Land alle mine Ord, som jeg haver talet imod det, (nemlig) alt det, som er skrevet i denne Bog, det, som Jeremias haver spaaet over alle Folkene.

Thi ogsaa ved dem skulle mange Hedninger og store Konger lade sig tjene, og jeg vil betale dem efter deres Arbeide og efter deres Hænders Gjerning.

Thi saa sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag et Bæger med denne Vredes Viin af min Haand, og giv alle Folkene, til hvilke jeg sender dig, at drikke af det.

Og de skulle drikke og tumle og blive galne for Sværdets Skyld, som jeg sender iblandt dem.

Og jeg tog Bægeret af Herrens Haand, og jeg gav alle Folkene at drikke, til hvilke Herren sendte mig:

(nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag,

Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk,

og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod,

Edom og Moab og Ammons Børn,

og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet,

Dedan og Thema og Bus og alle de Yderste i Hjørnet,

og alle Konger i Arabia, og alle Konger mod Vesten, de, som boe i Ørken,

og alle Konger i Zimri, og alle Konger i Elam, og alle Konger i Medien,

og alle Konger mod Norden, baade de som ere nær og de langt borte, den ene med den anden, og alle Rigerne paa Jorden, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesach skal drikke efter dem.

Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Drikker og bliver drukne og spyer og falder, og I skulle ikke staae op, for Sværdet, som jeg sender iblandt eder.

Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke.

Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.

Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere.

Der er kommet et Bulder indtil Jordens Ende, thi Herren haver Trætte med Hedningerne, han holder Dom over alt Kjød; de Ugudelige, dem giver han til Sværdet, siger Herren.

Saa sagde den Herre Zebaoth: See, der udkommer en Ulykke fra et Folk til et andet Folk, og der skal en stor Storm opvækkes fra Jordens Sider.

Og Herrens Ihjelslagne skulle være paa den samme Dag fra (den ene) Jordens Ende og indtil (den anden) Jordens Ende; de skulle ei begrædes og ei sankes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet.

Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.

Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.

(Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.

Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

Han haver som en ung Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forskrækkelse for Fordærverens Grumheds Skyld og for hans grumme Vredes Skyld.