Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.

Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.

Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.

Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.

Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).

Og Herren sagde til mig i Kong Josias Dage: Haver du (og) seet, hvad den forvendte Israel gjorde? hun, hun gik paa alle høie Bjerge og hen under alle grønne Træer, og bedrev der Horeri.

Og jeg sagde, efterat hun havde gjort alt dette: Hun skal omvende sig til mig, men hun omvendte sig ikke, og hendes troløse Søster Juda saae det.

Og jeg saae, da jeg for alle de Sagers Skyld, i hvilke den forvendte Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at den troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Horeri.

Og det skede for hendes Horeries Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bedrev Horeri med Steen og med Træ.

Og end i alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig i sit ganske Hjerte, men med Falskhed, siger Herren.

Og Herren sagde til mig: Den forvendte Israel haver retfærdiggjort sin Sjæl mere end den troløse Juda.

Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen.

Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.

Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.

Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte, og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.

Og det skal skee, naar I ere blevne mange, og ere blevne frugtbare i Landet i de samme Dage, siger Herren, (da) skulle de ikke sige ydermere: Herrens Pagtes Ark, og den skal ikke (mere) opkomme i (Nogens) Hjerte; og de skulle ikke (mere) komme den ihu og ikke søge den, ja, det skal ikke skee ydermere.

Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv.

Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.

Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud.

Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud.

Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.

Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.

Vi ligge i vor Beskjæmmelse, og vor Skam skjuler os, thi vi syndede imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom og indtil denne Dag, og vi vare ikke Herrens vor Guds Røst lydige.