Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Zedekias, Judæ Konges, det tiende Aar; det Aar er Nebucadnezars attende Aar.

Og da beleirede Kongen af Babels Hær Jerusalem; men Jeremias, Propheten, var indelukket i Fængslets Forgaard, som var ved Judæ Konges Huus.

Thi Zedekias, Judæ Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaaer du og siger: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal indtage den.

Og Zedekias, Judæ Konge, skal ikke undkomme fra Chaldæernes Haand, men han skal visseligen gives i Kongen af Babels Haand, og han skal tale med sin Mund til hans Mund, og see med sine Øine hans Øine.

Og han skal føre Zedekias til Babel, og han skal være der, indtil at jeg hjemsøger ham, siger Herren; (thi) om I (end) stride imod Chaldæerne, skal det ikke lykkes eder.

Og Jeremias sagde: Herrens Ord er skeet til mig, sigende:

See, Hanameel, Sallums, din Farbroders, Søn, kommer til dig, sigende: Kjøb dig min Ager, som er i Anathoth; thi dig (kommer) Løsningsret til, at kjøbe (den).

Og Hanameel, min Farbroders Søn, kom til mig efter Herrens Ord, til Fængslets Forgaard, og sagde til mig: Kjære, kjøb min Ager, som er i Anathoth, som er i Benjamins Land; thi dig (hører) Arveretten til, og dig (hører) Løsning til, kjøb dig den; da fornam jeg, at det var Herrens Ord.

Og jeg kjøbte Ageren af Hanameel, min Farbroders Søn, som var i Anathoth, og veiede ham Pengene til, sytten Sekel Sølv.

Og jeg skrev paa Brevet og beseglede det, og tog Vidner (dertil), og veiede Pengene i Vægtskaalerne.

Og jeg tog Kjøbebrevet, nemlig det, som var beseglet efter Befalingen og Skikkene, og det aabne.

Og jeg gav Baruch, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, Kjøbebrevet, for Hanameels, min Farbroders (Søns), Øine, og for de Vidners Øine, som havde skrevet i Kjøbebrevet, for alle Jødernes Øine, som sadde i Fængslets Forgaard.

Og jeg befoel Baruch for deres Øine og sagde:

Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Tag disse Breve, dette Kjøbebrev, baade det beseglede og dette aabne Brev, og læg dem i et Leerkar, at de maae blive ved i mange Dage.

Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal endnu kjøbes Huse og Agre og Viingaarde i dette Land.

Og jeg bad til Herren, efterat jeg havde antvordet Baruch, Nerijas Søn, Kjøbebrevet, og sagde:

Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig;

du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth!

stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;

du, som gjorde Tegn og underlige Ting i Ægypti Land indtil denne Dag baade med Israel og med (andre) Mennesker, og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag;

og du udførte dit Folk Israel af Ægypti Land ved Tegn og ved underlige Ting, og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse;

og du gav dem dette Land, som du svoer deres Fædre at give dem, et Land, som flyder med Melk og Honning;

og de kom og eiede det, men hørte ikke din Røst og vandrede ikke efter din Lov; alt det, som du bød dem at gjøre, gjorde de ikke, og du lod al denne Ulykke vederfares dem.

See, (der ere) Voldene, de ere komne for Staden til at indtage den, og Staden er given i Chaldæernes Haand, som stride imod den, for Sværdets og Hungerens og Pestilentsens Skyld; og det er skeet, som du haver talet, og see, du seer det.

Og du, Herre Herre! sagde til mig: Kjøb dig en Ager for Penge, og tag Vidner (derpaa); og Staden gives (dog) i Chaldæernes Haand.

Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:

See, jeg, Herren, er alt Kjøds Gud; mon nogen Ting skulde være underlig for mig?

Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg giver denne Stad i Chaldæernes Haand og i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og han skal indtage den.

Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig.

Thi Israels Børn og Judæ Børn have sandeligen gjort Ondt for mine Øine fra deres Ungdom af; ja, Israels Børn have sandeligen opirret mig med deres Hænders Gjerning, siger Herren.

Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,

for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.

Og de have vendt Ryggen til mig og ikke Ansigtet, alligevel jeg lærte dem tidligen og ideligen, og de hørte ikke, til at annamme Underviisning.

Men de satte deres Vederstyggeligheder i det Huus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.

Og de byggede de Baals Høie, som ere i Ben-Hinnoms Dal, at lade deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem for Molech, hvilket jeg ikke havde befalet dem, og det opkom ei i mit Hjerte, at de skulde gjøre denne Vederstyggelighed, — for at komme Juda til at synde.

Og nu, derfor sagde Herren, Israels Gud, saaledes om denne Stad, om hvilken I sige: Den gives i Kongen af Babels Haand ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen:

See, jeg samler dem af alle Landene, hvorhen jeg fordrev dem i min Vrede og i min Grumhed og med stor Fortørnelse, og jeg vil føre dem tilbage til dette Sted og lade dem boe tryggeligen.

Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud.

Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem.

Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.

Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.

Thi saa sagde Herren: Ligesom jeg lod komme al denne store Ulykke over dette Folk, saa vil jeg lade alt det Gode komme over dem, som jeg haver talet over dem.

Og der skal kjøbes Agre i dette Land, om hvilket I sige: Det er øde, foruden Folk og Fæ, det er givet i Chaldæernes Haand.

De skulle kjøbe Agre for Penge, og skrive i Breve og besegle og tage Vidner (derpaa) i Benjamins Land, og trindt omkring i Jerusalem, og i Judæ Stæder, og i Stæderne paa Bjerget, og i Stæderne i det Lave, og i Stæderne imod Sønden; thi jeg vil omvende deres Fængsel, siger Herren.