Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Riger paa Jorden, (som vare under) hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder, sigende:

Saa sagde Herren, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Zedekias, Judæ Konge, ja, du skal sige til ham: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.

Og du, du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal vist gribes og gives i hans Haand, og dine Øine skulle see Kongen af Babels Øine, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel.

Dog hør Herrens Ord, Zedekias, Judæ Konge! saa sagde Herren om dig: Du skal ikke døe ved Sværdet.

Du skal døe i Fred, og som man haver brændt over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde for dig og begræde dig, (sigende:) Ak, Herre! thi jeg, jeg haver talet det Ord, siger Herren.

Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,

da Kongen af Babels Hær stred imod Jerusalem og imod alle Judæ Stæder, som vare overblevne, imod Lachis og imod Aseka; thi disse vare overblevne iblandt Judæ Stæder som faste Stæder.

Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem:

at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, Ebræeren og Ebræerinden, fri; at Ingen skulde lade sig tjene af dem, en Jøde af sin Broder.

Da adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet den Pagt, at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, og ikke lade sig tjene af dem ydermere, ja, de adløde og lode dem fare.

Men derefter vendte de om og toge tilbage de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde udladet fri, og de undertvang dem til Tjenere og til Tjenestepiger.

Og Herrens Ord skede til Jeremias fra Herren, sigende:

Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg gjorde en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, sigende:

Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre.

Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.

Men I ere (atter) omvendte og vanhelligede mit Navn, og toge tilbage, hver sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde udladet fri efter deres Sjæls (Behag), og I have undertvunget dem til at være eder til Tjenere og Tjenestepiger.

Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden.

Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,

(nemlig) Judæ Fyrster og Jerusalems Fyrster, Kammertjenerne og Præsterne og det ganske Folk i Landet, som gik igjennem imellem Kalvens Dele,

ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden.

Og Zedekias, Judæ Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og i Kongen af Babels Hæres Haand, deres, som (nu) ere dragne bort fra eder.

See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).