Verse 1
Og Kong Zedekias, Josias Søn, regjerede i Chonias, Jojakims Søns, Sted, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, satte til Konge i Judæ Land.
Verse 2
Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.
Verse 3
Dog sendte Kong Zedekias Juchal, Selemjas Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, til Jeremias, Propheten, at lade sige: Kjære, bed for os til Herren vor Gud.
Verse 4
Og Jeremias kom ind og gik ud midt iblandt Folket, og de satte ham ikke i Fængslets Huus.
Verse 5
Og Pharaos Hær var uddragen af Ægypten, og Chaldæerne, som havde beleiret Jerusalem, hørte Rygtet om dem og droge op fra Jerusalem.
Verse 6
Og Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, sigende:
Verse 7
Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten.
Verse 8
Og Chaldæerne skulle komme igjen og stride imod denne Stad, og indtage den og opbrænde den med Ild.
Verse 9
Saa sagde Herren: Bedrager ikke eders Sjæle, idet I sige: Chaldæerne skulle vist drage fra os; thi de skulle ikke drage bort.
Verse 10
Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild.
Verse 11
Og det skede, der Chaldæernes Hær var dragen op fra Jerusalem for Pharaos Hærs Skyld,
Verse 12
da gik Jeremias ud af Jerusalem for at gaae til Benjamins Land, at snige sig derfra midt iblandt Folket.
Verse 13
Og som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Søn af Selemja, Søn af Hananja, og han greb Jeremias, Propheten, og sagde: Du falder til Chaldæerne.
Verse 14
Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
Verse 15
Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus.
Verse 16
Der Jeremias var kommen i Hulens Huus og i Kjælderne, da blev Jeremias der mange Dage.
Verse 17
Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
Verse 18
Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus?
Verse 19
Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
Verse 20
Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der.
Verse 21
Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængslets Forgaard, og lode give ham et Stykke Brød hver Dag af Bagernes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængslets Forgaard.