Jeremias faaer en Befaling at erindre Baruch, som sørgede over de haarde Ting

Verse 1

Det Ord, som Jeremias, Propheten, talede til Baruch, Nerijas Søn, der han skrev disse Ord i en Bog af Jeremias Mund, i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, sigende:

Verse 2

Saa siger Herren, Israels Gud, om dig, Baruch:

Verse 3

Du sagde: Vee mig nu! thi Herren haver lagt min Sorrig til min Smerte; jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.

Og at formane ham ei at begjære sig store Ting

Verse 4

Saa skal du sige til ham: Saa sagde Herren: See, det jeg byggede, nedbryder jeg, og det jeg plantede, oprykker jeg, ja dette ganske Land.

Verse 5

Og du, du søger dig store Ting, (men) du skal ikke søge (dem); thi see, jeg lader komme Ulykke over alt Kjød, siger Herren, men jeg vil give dig din Sjæl til Bytte i alle de Steder, hvorhen du drager.