Verse 1
Herrens Ord, som skede til Jeremias, Propheten, imod Hedningerne:
Verse 2
imod Ægypten, imod Pharao-Nechos, Kongen af Ægyptens, Hær, som var ved den Flod Phrat i Carchemis, (og) som Nebucadnezar, Kongen af Babel, slog i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ, Konges, Aar:
Verse 3
Tilreder (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, og kommer frem til Krigen.
Verse 4
Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne.
Verse 5
Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.
Verse 6
Den Lette kan ikke undflye, og den Vældige kan ikke undkomme; de stødte sig og ere faldne imod Norden, ved Siden af den Flod Phrat.
Verse 7
Hvo er denne, som drager op som Strømmen, hvis Vande bevæge sig som Floderne?
Verse 8
Ægypten drager op som Strømmen, og (hans) Vande bevæge sig som Floderne; og han sagde: Jeg vil drage op, bedække Landet, fordærve Staden og dem, som boe deri.
Verse 9
Drager op, I Heste! og farer som de Gale, I Vogne! og lader de Vældige drage ud, Morland og Put, de, som tage fat paa Skjold, og de Lydier, som tage fat paa Buen (og) spænde (den)!
Verse 10
Og den samme Dag er Herrens, den Herre Zebaoths, Hevns Dag, at hevne sig paa sine Modstandere, og Sværdet skal fortære (dem) og blive mæt og drukkent af deres Blod; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths, Slagtoffer i Nordenland, ved den Flod Phrat.
Verse 11
Far op til Gilead og tag Balsam, du Jomfru, Ægypti Datter! du bruger forgjæves megen Lægedom; dig (vederfares dog) ingen Helbredelse.
Verse 12
Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.
Verse 13
Det Ord, som Herren talede til Jeremias, Propheten, at Nebucadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaae Ægypti Land:
Verse 14
Kundgjører i Ægypten, og lader høre i Migdol, og lader høre i Noph og i Thachpanches; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet haver fortæret (det, som er) trindt omkring dig.
Verse 15
Hvorfor er (hver) af dine Mægtige nedslagen? han kunde ikke staae, fordi Herren omstødte ham.
Verse 16
Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.
Verse 17
Der raabte de: Pharao, Kongen af Ægypten, er (kun) et Bulder; han lod den bestemte Tid gaae forbi.
Verse 18
(Saa vist som) jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth, sandeligen, som Thabor iblandt Bjergene og som Carmel ved Havet skal han komme.
Verse 19
Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).
Verse 20
Ægypten er en meget deilig Kalv; Slagteren kommer, han kommer af Norden.
Verse 21
Ogsaa dens Daglønnere midt i den ere som fedede Kalve, thi de, de have ogsaa vendt sig, de flyede tillige, de stode ikke; thi deres Fordærvelses Dag kom over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
Verse 22
Dens Lyd skal fare frem som Slangens; thi de skulle fare frem med en Hær og komme med Øxer til den, som de, der ville afhugge Træer.
Verse 23
De skulle udrydde dens Skov, siger Herren, dog den kan ikke randsages; thi de ere flere end Græshopper, og der er ikke Tal paa dem.
Verse 24
Ægypti Datter er beskjæmmet, hun er given i Folkets Haand af Norden.
Verse 25
Den Herre Zebaoth, Israels Gud, sagde: See, jeg hjemsøger den Mangfoldighed af No og Pharao og Ægypten og dens Guder og dens Konger, ja Pharao og dem, som forlade sig paa ham.
Verse 26
Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, nemlig i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand og i hans Tjeneres Haand, og derefter skal den beboes ligesom i gamle Dage, siger Herren.
Verse 27
Men du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! og ikke forskrækkes, Israel! thi see, jeg frelser dig fra et langt fraliggende (Land), og din Sæd fra dens Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde ham.
Verse 28
Du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! siger Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil (aldeles) gjøre en Ende med alle Hedningerne, hvorhen jeg havde fordrevet dig, men med dig vil jeg ikke gjøre (aldeles) Ende, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig aldeles uskyldig.