Saa sagde Herren: See, jeg opvækker imod Babel og imod Indbyggerne, (ja) deres Hjerte, som staae op imod mig, et fordærveligt Veir.

Og jeg vil sende Kastere til Babel, og de skulle kaste den og udtømme dens Land; thi de skulle være over dem trindt omkring paa Ulykkens Dag.

Imod den, (som) spænder (Bue), spænder Buespænderen sin Bue, og imod den, som ophøier sig i sit Pantser; og I skulle ikke spare dens unge Karle, I skulle ødelægge al dens Hær,

at de Saarede skulle falde i Chaldæernes Land, og de Igjennemstukne paa dens Gader.

Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige.

Flyer midt ud af Babel, og redder, hver sin Sjæl, at I ikke udryddes i dens Misgjerning; thi denne er Herrens Hevns Tid, han betaler hende efter Fortjeneste.

Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, hun haver gjort al Verden drukken; Hedningerne have drukket af hendes Viin, derfor bleve Hedningerne galne.

Babel er hasteligen falden og sønderbrudt; hyler over den, tager Balsam til dens Smerte, om den kunde maaskee læges.

Vi vilde have lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage, hver til sit Land; thi dens Dom naaer til Himmelen, og er opløftet indtil (de øverste) Skyer.

Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion.

Polerer Pilene, samler fuldt (Tal af) Skjolde, Herren haver opvakt Kongerne af Mediens Aand, thi hans Anslag (staaer) imod Babel til at lade den fordærve; thi det er Herrens Hevn, hans Tempels Hevn.

Opløfter Banner imod Murene i Babel, holder stærk Vagt, opsætter Vogtere, beskikker Lurere; thi baade haver Herren tænkt, (ja) ogsaa gjort det, som han haver talet imod Babels Indbyggere.

Du, som boer ved de store Vande, som er mægtig af Liggendefæ, din Ende er kommen, din Gjerrigheds Maal.

Den Herre Zebaoth haver svoret ved sig selv: Jeg vil visseligen fylde dig med Mennesker ligesom med Oldenborrer, og de skulle synge imod hverandre over dig med et Frydeskrig.

Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,

naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.

Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.

De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.

Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.

Og jeg haver adspredt Hesten ved dig, og den, som rider paa den, og jeg haver adspredt Vognen ved dig, og den, som farer paa den.

Og jeg haver adspredt ved dig Mand og Qvinde, og adspredt ved dig Gammel og Ung, og adspredt ved dig ung Karl og Jomfru.

Og jeg haver adspredt ved dig Hyrde og hans Hjord, og adspredt ved dig Agermand og hans Par (Øxne), og adspredt ved dig Fyrster og Forstandere.

Men jeg vil betale Babel og alle Chaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øine, siger Herren.

See, (jeg vil) til dig, du fordærvelige Bjerg, siger Herren, du, som fordærver al Jorden, og jeg vil udrække min Haand over dig og vælte dig af Klipperne, og vil gjøre et udbrændt Bjerg af dig.

Og de skulle ikke tage en Steen til et Hjørne eller en Steen til Grundvolde af dig, men du skal blive til evige Ødelæggelser, siger Herren.

Opløfter Banner i Landet, blæser i Trompeten iblandt Hedningerne, helliger Hedninger imod den, opraaber over den Ararats Riger, Minni og Askenas, beskikker en Høvedsmand imod den, fører Heste op som snurrende Oldenborrer.

Helliger Hedninger imod den, (nemlig) Kongerne af Medien, dets Fyrster og alle dets Forstandere og alt dets Herredømmes Land.

Og Landet skal bæve og lide Smerte; thi Herrens Tanker ere stadfæstede imod Babel, at gjøre Babels Land til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).

De Vældige i Babel lode af at stride, de bleve i Befæstningerne, deres Styrke er forsmægtet, de ere blevne til Qvinder; man har opbrændt dens Boliger, dens Stænger ere sønderbrudte.

Den, som løber, skal løbe imod den, som løber, og den, som forkynder, imod den, som forkynder, til at forkynde Kongen i Babel, at hans Stad er vunden fra Enden,

og (at) Færgestederne ere indtagne, og de have opbrændt (Rørene i) Søerne med Ild, og Krigsmændene ere forfærdede.

Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Babels Datter er ligesom et Loegulv, det er Tid, at man træder derpaa; det er endnu et Lidet, og dens Høsts Tid skal komme.

Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig.

Den Vold, mig og mit Kjød (er skeet, komme) over Babel! skulle Zions Indbyggere sige, og mit Blod over Chaldæas Indbyggere! skal Jerusalem sige.

Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg vil udføre din Sag og hevne din Hevn, og jeg vil gjøre dens Hav tørt og fortørre dens Kilde.

Og Babel skal blive til Steenhobe, Dragers Bolig, Forskrækkelse og Hvidsel, at Ingen skal boe (der).

De skulle brøle tillige som unge Løver, de skulle skrige som Løveunger.

Jeg vil gjøre dem et Gjæstebud, naar de ere blevne hede, og gjøre dem drukne, paa det de skulle fryde sig; men de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Herren.

Jeg vil nedføre dem ligesom Lam til at slagtes, som Vædere med Bukke.

Hvorledes er Sesach indtagen, og al Jordens Priis greben? hvorledes er Babel bleven til en Forskrækkelse iblandt Hedningerne?

Havet er gaaet op over Babel, den er skjult med mangfoldige Bølger deraf.

Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem.

Og jeg vil hjemsøge Bel i Babel, og uddrage det, som han haver opslugt, af hans Mund, og Hedningerne skulle ikke ydermere løbe til ham; ogsaa Babels Muur er falden.

Drager midt ud deraf, mit Folk! og redder, hver sin Sjæl, for Herrens grumme Vredes Skyld,

at eders Hjerte skal ikke maaskee blive blødt, og I skulle frygte, naar Rygtet høres i Landet; thi der skal komme et Rygte i det (ene) Aar, og derefter et Rygte i det (andet) Aar, og Vold i Landet, en Hersker (skal komme) over en Hersker.

Derfor, see, de Dage komme, at jeg vil hjemsøge de udskaarne Billeder i Babel, og dens ganske Land skal blive tilskamme, og alle dens Saarede skulle falde midt derudi.

Og Himmelen og Jorden og Alt, hvad der er i dem, skal synge (med Fryd) over Babel; thi dens Ødelæggere skulle komme fra Norden, siger Herren.

(Ligesom) ogsaa Babel (var Aarsag) til, at der faldt Ihjelslagne i Israel, saa skulle af Babel falde Saarede i det ganske Land.

I, som ere undkomne fra Sværd, drager bort, staaer ikke (stille), kommer Herren ihu langt fra, og lader Jerusalem opkomme i eders Hjerte.

Vi vare beskjæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skjændsel skjulte vore Ansigter, thi Fremmede kom over Herrens Huses Helligdomme.

Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil hjemsøge dens udskaarne Billeder, og de Saarede skulle jamre sig i alt dens Land.

Fordi Babel vilde opstige i Himmelen, og fordi den vilde befæste sin Kraft i det Høie, skulle dens Ødelæggere komme fra mig, siger Herren.

(Der kommer) et Skrigs Lyd fra Babel, og en stor Forstyrrelse fra de Chaldæers Land.

Thi Herren ødelægger Babel, og lader omkomme af den den store Lyd, og deres Bølger skulle bruse som store Vande, deres Røsts Bulder udgives.

Thi der er kommen en Ødelægger over den, over Babel, og dens Vældige ere grebne, deres Buer ere brudte; thi Betalingers Gud, Herren, skal visseligen betale.

Og jeg vil gjøre dens Høvedsmænd og dens Vise, dens Fyrster og dens Forstandere og dens Stærke drukne, og de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.

Saa sagde den Herre Zebaoth: Babels Mure, (ja) den brede skal vist blottes, og dens høie Porte opbrændes med Ild, og Folk skulle have bemøiet sig forgjæves, og (alle Slags) Folk for Ilden, og de skulle have arbeidet sig trætte (derfor).

Det Ord, som Jeremias, Propheten, befoel Seraja, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, der han drog til Babel med Zedekias, Judæ Konge, i hans Riges det fjerde Aar; men Seraja var en fredelig Fyrste.

Og Jeremias skrev al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en Bog, alle disse Ord, som ere skrevne om Babel.

Og Jeremias sagde til Seraja: Naar du kommer til Babel, da see til og læs alle disse Ord.

Og du skal sige: Herre! du haver talet imod dette Sted til at udrydde det, at der Ingen skal være, som boer i det, hverken Menneske eller Dyr; thi det skal være (til) evige Ødelæggelser.

Og det skal skee, naar du haver endt at læse denne Bog, (da) skal du binde en Steen ved den og kaste den midt i Phrat.

Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op fra den Ulykke, som jeg lader komme over den, og de skulle blive trætte. Hertil (gaae) Jeremias Ord.