Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave,

og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.

Og Døden skal udvælges mere end Livet af hver den, som er tilovers af de Overblevne af denne den onde Slægt, de, som ere overblevne paa alle de Steder, der hvor jeg driver dem hen, siger den Herre Zebaoth.

Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?

Hvorfor er dette Folk i Jerusalem (saa) afvendt med en evig Afvendelse? de holde fast ved Svig og vægre sig for at vende om.

Jeg gav Agt og hørte til; de vilde ikke tale Ret, der var Ingen, som angrede sin Ondskab og sagde: Hvad haver jeg gjort? de vendte sig allesammen om, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.

Ogsaa en Stork under Himmelen kjender sine bestemte (Tider), og en Turteldue og en Trane og en Svale tage vare paa den Tid, da de skulle komme; men mit Folk, de kjende ikke Herrens Ret.

Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen.

De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?

Derfor vil jeg give Andre deres Hustruer, (og) deres Agre til dem, som skulle eie dem; thi hver er saare gjerrig, fra den Mindste til den Største; fra Prophet og indtil Præst handle de allesammen falskeligen.

Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som (om den havde været) ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles ikke og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; paa den Tid, naar de hjemsøges, skulle de støde sig, siger Herren.

Jeg vil visseligen sanke dem, siger Herren; der ere ikke Druer paa Viintræet, og ei Figen paa Figentræet, ja, Bladene ere affaldne, og de (Bud), som jeg haver givet dem, overtræde de.

Hvorfor sidde vi (stille)? samler eder og lader os komme i de faste Stæder og tie der; thi Herren vor Gud haver kommet os til at tie og givet os Galdevand at drikke, fordi vi have syndet for Herren.

Bi efter Fred, og det skal ikke (vorde) godt, efter Lægedoms Tid, og see, Forfærdelse (kommer).

Hans Hestes Fnysen er hørt fra Dan, af hans stærke (Hestes) Vrinskens Lyd bævede det ganske Land; og de kom og fortærede Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.

Thi see, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke ere besvorne, og de skulle bide eder, siger Herren.

Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?

Høsten er forbi, Sommeren er endt, og vi, vi ere ikke frelste.

Jeg er forstyrret over mit Folks Datters Forstyrrelse, jeg gaaer i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.

Mon der ikke er Balsam i Gilead? eller er der ikke Læge? hvorfor tager mit Folks Datters Lægedom ikke til?