Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:

Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).

Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

(Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.

Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).

Snaren skal holde ved hans Hæl, Røveren skal faae Overhaand over ham.

Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.

Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.

Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.

Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer.

Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.

Den skal boe i hans Paulun, fordi (han har) Ingen (mere, som hører) ham til; Svovel skal strøes over hans Bolig.

Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.

Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.

Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.

Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.