Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:

Derfor komme mine Tanker mig til at give (Svar) igjen, og derfor haster jeg udi mig.

Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.

Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

at de Ugudeliges Frydeskrig er nær (ved at forgaae), og Øienskalkes Glæde varer et Øieblik?

Om hans Høihed steg op til Himmelen, og hans Hoved kunde røre ved Skyen,

saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han?

Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.

Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.

Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.

Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,

(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,

(saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham.

Han opslugte Gods, men han skal udspye det; Gud skal fordrive det af hans Bug.

Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

Han skal ikke see paa Strømme, Floder, Bække, (som flyde) med Honning og Smør.

Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.

Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det.

Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.

Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode.

Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.

Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød.

Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.

(Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.

Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.

Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.

Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag.

Denne er et ugudeligt Menneskes Deel af Gud og hans Tales Arv af Gud.