Verse 1
Da svarede Job og sagde:
Verse 2
Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke?
Verse 3
Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
Verse 4
For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
Verse 5
De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
Verse 6
Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
Verse 7
Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet.
Verse 8
Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
Verse 9
Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
Verse 10
Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
Verse 11
Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
Verse 12
Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
Verse 13
Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.
Verse 14
See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?