Verse 1
Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
Verse 2
Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
Verse 3
Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
Verse 4
Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?
Verse 5
Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
Verse 6
Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
Verse 7
See hver en Hovmodig, (og) ydmyg ham, og knus de Ugudelige paa deres Sted.
Verse 8
Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
Verse 9
Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
Verse 10
See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
Verse 11
See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
Verse 12
Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
Verse 13
Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
Verse 14
Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
Verse 15
Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
Verse 16
Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
Verse 17
(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
Verse 18
See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
Verse 19
Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?
Verse 20
Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
Verse 21
Kan du sætte en Krog i dens Næse, eller bore dens Kindbeen igjennem med en Preen?
Verse 22
Mon den skal gjøre mange ydmyge Begjæringer til dig, eller tale bløde (Ord) for dig?
Verse 23
Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
Verse 24
Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?
Verse 25
Skulde Staldbrødrene berede (Maaltid) over den? skulde de dele den iblandt Kjøbmænd?
Verse 26
Kan du i Hytterne oplægge dens Hud, eller i en Fiskerbaad dens Hoved?
Verse 27
Læg din Haand paa den, (om du tør; men) kom den Krig ihu, og gjør det ikke mere.
Verse 28
See, hans Forventelse haver slaget feil; mon den endogsaa skulde lægge sig ned, naar den seer ham.