Job erkjender sin Skyld og angrer den, ydmyger sig for Gud i Støv og Aske
Da svarede Job Herren og sagde:
Jeg kjender, at du formaaer Alting, og at der er ingen Tanke formeent for dig.
Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
Herren straffer Jobs Venner, befaler dem at offre og at lade Job bede for dem, bliver dem saa naadig igjen
Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
Saa gik Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter, og de gjorde, saasom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaae Jobs Person.
Herren gør Job lyksalig igjen; han besøges og trøstes af sine Venner, faaer Gods og Børn igjen, bliver gammel og døer
Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt.
Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og Alle, som kjendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Huus, og havde Medynk med ham og trøstede ham over alt det Onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver een Penning, og hver eet Smykke af Guld.
Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder.
Og han havde syv Sønner og tre Døttre.
Og han kaldte den førstes Navn Jemima, og den andens Navn Kezia, og den tredies Navn Keren-Happuch.
Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre.
Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.
Og Job døde, gammel og mæt af Dage.