I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Det var i Begyndelsen hos Gud.

Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.

I det var Liv, og Livet var Menneskets Lys.

Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fattede det ikke.

Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.

Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham.

Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.

Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.

Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.

Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.

Men saa Mange, som ham annammede, dem haver han givet Magt at blive Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn,

hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.

Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.

Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.

Og af hans Fylde have vi alle faaet, og det Naade over Naade.

Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er bleven ved Jesum Christum.

Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).

Og dette er Johannis Vidnesbyrd, der Jøderne sendte Præster og Leviter fra Jerusalem, at de skulde spørge ham: Hvo er du?

Og han bekjendte og negtede ikke, og bekjendte: Jeg er ikke Christus.

Og de spurgte ham: Hvad da? er du Elias? og han sagde: Jeg er ikke; er du den Prophet? og han svarede: Nei.

De sagde da til ham: Hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?

Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Gjører Herrens Vei lige, som Propheten Esaias haver sagt.

Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne.

Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet?

Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende.

Han er den, som kommer efter mig, hvilken haver været før mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse.

Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.

Den anden Dag seer Johannes Jesum komme til sig og siger: See det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!

Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg.

Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.

Og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en Due af Himmelen, og den blev over ham.

Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand.

Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.

Den anden Dag stod atter Johannes (der), og to af hans Disciple.

Og der han saae Jesum, som vandrede, sagde han: See det Guds Lam!

Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum.

Men Jesus vendte sig om og saae dem følge, og sagde til dem:

Hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi! — hvilket, naar det oversættes, hedder: Mester, — hvor opholder du dig?

Han sagde til dem: Kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; det var ved den tiende Time.

En af de To, som hørte (dette) af Johannes og fulgte ham, var Andreas, Simon Peders Broder.

Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: Vi have fundet Messias — hvilket er udlagt: Christus. —

Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. —

Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa, og han fandt Philippus og sagde til ham: Følg mig!

Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas og Peders Stad.

Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: Vi have fundet den, om hvilken Moses haver skrevet i Loven (ligesom) og Propheterne, Jesum, den Josephs Søn, den fra Nazareth.

Og Nathanael sagde til ham: Kan der være noget Godt fra Nazareth? Philippus sagde til ham: Kom og see.

Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: See, det er sandelig en Israelit, i hvilken der ikke er Svig.

Nathanael sagde til ham: Hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: Førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig.

Nathanael svarede og sagde til ham: Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge.

Jesus svarede og sagde til ham: Troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse.

Og han sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskens Søn.