Verse 1
Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
Verse 2
Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —
Verse 3
da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
Verse 4
reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder (fra sig); og han tog et Linklæde og bandt op om sig.
Verse 5
Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
Verse 6
Da kom han til Simon Peder; og denne sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
Verse 7
Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter.
Verse 8
Peder siger til ham: Du skal i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke toer dig, haver du ingen Deel med mig.
Verse 9
Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
Verse 10
Jesus siger til ham: Hvo, som er toet, haver ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle.
Verse 11
— Thi han kjendte den, som ham forraadte; derfor sagde han: I ere ikke alle rene. —
Verse 12
Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide I, hvad jeg haver gjort ved eder?
Verse 13
I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret; thi jeg er det.
Verse 14
Dersom da jeg, som er Herren og Mesteren, haver toet eders Fødder, saa ere og I skyldige at toe hverandres Fødder.
Verse 15
Thi jeg haver givet eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde eder, skulle og I gjøre.
Verse 16
Sandelig, sandelig siger jeg eder: En Tjener er ikke større end hans Herre, og ei et Sendebud større end den, som sendte ham.
Verse 17
Dersom I vide disse Ting, ere I salige, om I gjøre dem.
Verse 18
Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvilke jeg haver udvalgt; men — at Skriften skal fuldkommes: Den, som æder Brødet med mig, haver opløftet sin Hæl mod mig.
Verse 19
Fra nu af siger jeg eder det, førend det skeer, at, naar det er skeet, I skulle troe, at jeg er (den, jeg er).
Verse 20
Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som annammer den, som jeg vil sende, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som haver sendt mig.
Verse 21
Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
Verse 22
Da saae Disciplene paa hverandre og tvivlede, om hvilken han talede.
Verse 23
Men der var En iblandt hans Disciple, som ved Bordet laae op til Jesu Skjød, hvilken Jesus elskede.
Verse 24
Til denne nikkede derfor Simon Peder, at han skulde udspørge, hvo det maatte være, han talede om.
Verse 25
Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?
Verse 26
Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.
Verse 27
Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!
Verse 28
Men Ingen af dem, som sadde til bords, vidste, til hvad Ende han sagde ham dette.
Verse 29
Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
Verse 30
Der han da havde taget Stykket, gik han strax ud; men det var Nat.
Verse 31
Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
Verse 32
Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
Verse 33
Børnlille! jeg er endnu lidet hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: Hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, saa siger jeg og eder nu.
Verse 34
Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; at, som jeg elskede eder, skulle og I elske hverandre.
Verse 35
Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed.
Verse 36
Simon Peder sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: Hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig; men sidenefter skal du følge mig.
Verse 37
Peder siger til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.
Verse 38
Jesus svarede ham: Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, førend du skal fornegte mig tre Gange.