Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden.

Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.

I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder.

Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.

Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.

Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.

Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.

Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.

Ligesom Faderen haver elsket mig, saa haver og jeg elsket eder; bliver i min Kjærlighed!

Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.

Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.

Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.

I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler eder.

Jeg kalder eder ikke længere Tjenere, thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men eder haver jeg kaldet Venner, thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort eder.

I have ikke udvalgt mig, men jeg haver udvalgt eder og sat eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.

Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

Dersom Verden hader eder, da vider, at den haver hadet mig førend eder.

Vare I af Verden, saa vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg haver udvalgt eder af Verden, derfor hader Verden eder.

Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.

Men alt dette skulle de gjøre eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig haver udsendt.

Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, saa havde de ikke Synd; men nu have de end ikke et Skin at undskylde deres Synd med.

Hvo mig hader, hader og min Fader.

Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden haver gjort, da havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader.

Men (dette skeer), paa det at det Ord, som er skrevet i deres Lov, skal fuldkommes: De hadede mig uforskyldt.

Men naar den Talsmand kommer, hvilken jeg skal sende eder fra Faderen, — den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen — han skal vidne om mig.

Men og I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen af.